Er du vvs-ingeniør med 0-5 års erhvervserfaring? Passer du ind i et arbejdsmiljø hvor der er højt til loftet, plads til både de strømlinede, krøllede og alt derimellem? Så har vi et job til dig, som er på udkig efter en arbejdsplads, hvor du fortsat kan udvikle dine faglige kompetencer - og på sigt prøve kræfter med projektledelse.
Hvem er vi?
Vi er et rådgivende ingeniørfirma, som har eksisteret siden 1976. Vi er 35 rare og kompetente medarbejdere fordelt på fire afdelinger: vvs, el, konstruktion og bim. I de sidste 49 år har vi projekteret og rådgivet om et utal af forskelligartede projekter – vi tager nemlig også interessante opgaver ind, der kun skal laves én gang. Vores projekter spænder fra nybyg til restaurering og vedligehold, med særlig interesse for fredet og bevaringsværdigt byggeri samt byggeri der transformeres til ændret anvendelse, energioptimering og bæredygtighed.
Vores kontor ligger på 3. sal ved Køge Idrætspark med udsigt over stadion, Køge By og med havkig.
Vibeke Christensen, vvs-ingeniør: ”Jeg værdsætter, at vi i Strunge leverer projekter med høj kvalitet og sætter en ære i vores arbejde. Der er et godt sammenhold, hvor der er stor mulighed for faglig sparring eller bare en snak om hvordan det går. Derudover er der plads til, at vi har forskellige kompetencer, interesser og vidensområder.”
Hvem er du?
Du er vvs-ingeniør med erfaring inden for vvs, ventilation, energi, indeklima og evt. bæredygtighed og er - eller kunne godt tænke dig at blive - projektleder for mindre projekter.
- Du er uddannet diplom- eller civilingeniør
- Du er ivrig efter at udbygge din faglige viden